Astma kort fortalt – 10 spørgsmål og svar om astma

ASTMA | 05-12-2022

Trykken for brystet, pibende vejrtrækning og vedvarende hoste er symptomer på astma. Det er en ret almindelig sygdom, der påvirker luftvejene. Men hvad forårsager sygdommen, hvordan påvirker astma lungerne, og hvordan behandles den? Her kan du finde svar på nogle hyppige spørgsmål.

Hvad er astma?

Hvis du har åndenød eller trykken for brystet, eller hvis du oplever at måtte hive efter vejret eller lider af langvarig hoste, har du muligvis astma.

Ved astma er luftvejene i lungerne følsomme, betændte og bliver irriterede i bestemte situationer. Irriterede luftveje kan producere mere slim og blive snævre, hvilket gør det svært at trække vejret.

Astmasymptomer kan blive værre, når noget irriterer luftvejene. Det kaldes et astmaanfald, og de ting, der gør symptomerne værre, kaldes almindeligvis "udløsende faktorer for astma".

Hvad er symptomerne på astma?

Ikke alle, der har astma, får den samme kombination af symptomer, men der er nogle hyppige symptomer, man skal være opmærksom på.

Et almindeligt symptom på astma er pibende vejrtrækning. Det vil sige, at personen laver en fløjteagtig lyd ved udånding. En astmapatient kan også have tør hoste, trykken for brystet eller have svært ved at trække vejret under visse omstændigheder, f.eks. under motion.

Personer med astma kan have en hvilken som helst kombination af disse symptomer. Nogle bliver muligvis kun påvirket en gang imellem, mens andre ofte oplever symptomer. Dette kan klassificeres som "svær astma".

Hvad er et astmaanfald?

Det kaldes et astmaanfald, når astmasymptomerne bliver værre og gør det vanskeligt at trække vejret. Enkeltstående udløsende faktorer, såsom sport, luftvejsinfektioner eller allergier, kan medføre astmaanfald. Anfald sker dog ikke altid pludseligt, men kan opbygges over et par timer eller endda et par dage.

Under et astmaanfald strammes musklerne omkring luftvejene, luftvejsslimhinden svulmer op, og kroppen kan danne mere slim.

Du kan opdage et astmaanfald ved at holde øje med tegn som slem pibende vejrtrækning ved ind- og udånding, hoste, som ikke vil holde op, og stramme bryst- og nakkemuskler.

Ved et alvorligt anfald kan den person, der oplever anfaldet, også have svært ved at tale, føle panik eller måske svede. Det kan være, at en lindrende inhalator ikke hjælper.

Astmaanfald kan være ret alvorlige, hvis de ikke behandles, så det er vigtigt at holde astma under kontrol med regelmæssig medicin.

Hvad forårsager astma?

Der er flere faktorer, der øger risikoen for at få astma. Det er f.eks. allergier, luftforurening og forekomst af sygdommen i familien. Man kan naturligvis også få astma uden at være udsat for nogen af disse risikofaktorer, selvom det er mindre sandsynligt.

Hvis du eller nogen tæt på dig har astma, er det meget vigtigt, at du lærer de faktorer, der udløser astma, at kende. På den måde kan du forsøge at styre dem. Almindelige udløsende faktorer for astma kan være forkølelse og andre luftvejsinfektioner, husstøvmider, allergier over for kæledyr, cigaretrøg, motion, stress, ophidselse eller vrede og dårlig luftkvalitet eller pollen.

Hvem får astma?

Det anslås, at næsten 10 millioner mennesker i alle aldre og med alle typer baggrund lever med astma i Europa – det kan ramme enhver.

Folk anser ofte astma for at være en sygdom, der kun rammer børn. Selvom astma ofte viser sig første gang i barndommen, kan man faktisk få sygdommen i alle aldre. Det er bestemt ikke usædvanligt for voksne at få astma. Astma, der starter i barndommen, kan blive bedre, når barnet bliver ældre, takket være god astmabehandling. Alligevel vil nogle børn fortsat opleve astmasymptomer også som voksne.

Hvis der er astma i din familie, eller hvis du har allergi, har du større risiko for at få sygdommen.

Hvordan diagnosticeres astma?

I modsætning til mange andre sygdomme kan det tage noget tid at diagnosticere astma.

Din første kontakt er sandsynligvis din læge, der muligvis vil undersøge dine lunger og spørge om din families sygdomshistorie og livsstil. Lægen kan også bede dig udføre nogle lungefunktionstest for at kontrollere din vejrtrækning. Patienten kan blive bedt om at bruge en lungefunktionsmåler. Det er en håndholdt enhed man puster i. Herefter kan det aflæses, hvor hårdt og hurtigt der kan åndes ud.

Efter lægebesøget vil patienten blive bedt om at registrere symptomer derhjemme et stykke tid og måske prøve noget medicin. Lægen kan bruge alle disse oplysninger til at nå frem til en diagnose.

Hvad er behandlingen mod astma?

Der findes i øjeblikket ingen kur mod astma, men der findes medicin, som kan begrænse sygdommen og dens symptomer. Når astmaen er under kontrol, forstyrrer den ikke dagligdagen.

Et af de vigtigste elementer i behandlingen af astma er at tage astmamedicinen, sådan som den behandlende læge anbefaler. Et andet element er at undgå udløsende faktorer, som gør symptomerne værre.

Det er vigtigt altid at drøfte behandlingen med en læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet og sikre dig, at du har forstået vejledningen. Hvis patienten ofte oplever astmasymptomer, er det vigtigt at tale med lægen eller sygeplejersken for at gennemgå symptomerne og justere medicinen efter behov.

Astmainhalatorer – hvad er et forebyggende middel eller et lindrende middel?

Astma behandles primært med indåndede lægemidler: forebyggende midler og lindrende midler.

Et forebyggende middel reducerer hævelsen og betændelsen i luftvejene, og det er med til at holde symptomerne nede og reducere risikoen for et astmaanfald. Det forebyggende middel skal tages regelmæssigt, uanset om du føler dig astmatisk eller har åndenød eller ej.

Et lindrende middel er derimod en kort- eller langtidsvirkende "bronkodilator", en type medicin, der løsner musklerne omkring lungerne og åbner luftvejene.

Lindrende midler behandler ikke den underliggende årsag (betændelse) til astma, så de bruges efter behov. Forebyggende midler er den grundlæggende medicin, der skal tages regelmæssigt.

Det er vigtigt, at du ved, hvordan du skal bruge din inhalator korrekt. Det er der mange, der ikke ved! Når du får ordineret medicinen til indånding, skal du tilbydes uddannelse eller vejledning i at bruge inhalatoren korrekt. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, skal du bede om hjælp fra sundhedspersonalet på din lokale klinik eller på apoteket.

Er det muligt at leve et normalt liv med astma?

Man kan sagtens leve et normalt liv med astma. Selvom der endnu ikke er en kur mod astma, kan sygdommen styres godt med den rigtige medicin og egenomsorg.

Selvom astma er en livslang sygdom (kendt som en "kronisk" sygdom), kan effektiv behandling sommetider lindre symptomerne så meget, at de ikke påvirker dagligdagen i ret høj grad.

De fleste mennesker med astma kan være lige så aktive som alle andre, selvom personer med svær astma kan opleve, at sygdommen giver dem nogle problemer.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om, at jeg har astma?

Som ved enhver mistanke om sygdom er det en god ide at gå til lægen så hurtigt som muligt. Jo hurtigere du kan finde årsagen til dine vejrtrækningsproblemer, jo hurtigere kan du og din læge finde en løsning.

Selvom astma er relativt almindelig, og for de fleste mennesker meget mild, kan sygdommen alligevel blive ret alvorlig, hvis den ikke behandles ordentligt. Hvis du har astma, kan det medvirke til at forhindre sygdommen i at blive værre, hvis du går til lægen, så snart du har mistanke om et problem.