Tilbage til forsiden

Er det astma? Hvornår man skal bekymre sig om vejrtrækningsproblemer

FACTS | 12-03-2021
Er det astma? Hvornår man skal bekymre sig om vejrtrækningsproblemer

Vejrtrækningsproblemer kan ofte blive forvekslet med et astmaanfald. Det kan dog stadig medføre angst, hvis man føler, at man ikke kan få vejret. Sådan kan du vide, hvornår du skal søge hjælp udefra.

Det er altid lidt foruroligende at opleve åndenød. Det er trods alt åndedrættet, som holder os i live. Det er først og fremmest vigtigt at vide, at alle kan opleve problemer med vejrtrækningen. Det er faktisk ret normalt at føle sig forpustet ind imellem. En særlig varm og fugtig dag kan medføre vejtrækningsproblemer for personer med allergi, da fugten i luften fanger allergener og forurenende stoffer.

Det er også normalt at føle sig forpustet i forbindelse med træning. Afhængigt af din form trækker du muligvis vejret lidt tungere, når du går op ad trapper eller laver anstrengende øvelser. Vores krop har brug for tid til at tilpasse sig den nye intensitet, når vi presser os selv mere end normalt. Når du vender tilbage til sport efter en periode uden aktivitet, eller hvis du er en erfaren løber, som prøver at sætte tempoet op, har dine muskler, herunder vejrtrækningsmuskler som mellemgulvet, brug for at opbygge udholdenhed.

Astmaanfald: Kend de udløsende faktorer

Ja, åndenød er et almindeligt symptom på astma og kan være et tegn på et anfald. Åndenøden i forbindelse med er ofte ledsaget af andre symptomer: Pibende vejrtrækning, hoste og trykken for brystet.

Har du astma, er det vigtigt at kende dine udløsende faktorer. Tænk over, hvad du foretog dig, da åndenøden optrådte. Har du været i kontakt med noget, som er kendt for at kunne udløse din astma? Åndenød kan f.eks. opstå fra tobaksrøg eller som et resultat af eksponering for allergener.

Personer med ubehandlet astma oplever oftere vejrtrækningsproblemer og mere intenst end personer, som har god astmakontrol. Derfor er det vigtigt at følge den behandlingsplan, som du og din læge er blevet enige om. Hvis du endnu ikke har fået en diagnose, men du har mistanke om astma, er det vigtigt at bestille tid til et tjek hos din læge og finde ud af, om dine vejrtrækningsproblemer skyldes astma. De gode nyheder er, at åndenød, som skyldes astma, normalt er nem at kontrollere med medicin, f.eks. som glukokortikoider til inhalation. Når din astma er godt kontrolleret med regelmæssig medicin, undgår du sandsynligvis helt de såkaldte "astmaanfald".

Angst og stakåndethed: en ond cirkel

Det er ikke så mærkeligt, at mange personer er bekymrede over deres vejrtrækning på grund af usikkerheden omkring coronavirus. Angst i forbindelse med stressede livssituationer kan forårsage lignende vejrtrækningsproblemer som astma. Det skyldes, at en følelse af angst kan få dig til at trække vejret hurtigere eller at tage korte vejrtrækninger, uden at du overhovedet bemærker det. Denne åndenød kan til gengæld bidrage til din angst, hvilken skaber en ond cirkel med øget vejrtrækningsbesvær.

Beroligende teknikker, som f.eks. meditativ vejrtrækning eller progressiv muskelafslapning, kan hjælpe dig med at forstå forskellen mellem angstprovokeret vejrtrækningsbesvær og de problemer, som skyldes astma eller andre lungesygdomme. Disse teknikker kan også være nyttige under et astmaanfald og hjælpe dig med at gøre din vejrtrækning langsommere og reducere dit stressniveau.

Hvis du er nervøs for, om du er blevet udsat for coronavirus (COVID-19) eller oplever yderligere symptomer, bør du straks kontakte din læge.


By Courtney Tenz

Tags: astma

Orion investerer i forskning og udvikling af behandlingsmuligheder for personer med astma og KOL og udvikler samtidig løbende designet og anvendelsesmulighederne af Easyhaler®-inhalatorplatformen. Vi har fokus på sikkerhed og kvalitet i hvert eneste trin i produktets livscyklus samt på at beskytte miljøet. Alle aspekter af bæredygtighed – sociale, økonomiske og miljømæssige – tages under nøje overvejelse i hele produktets livscyklus. Bæredygtighed er en uadskillelig del i hele processen fra F&U til fremstilling, patientens brug af produktet og bortskaffelse af gamle inhalatorer. 

Du kan downloade Orion Sustainability Report 2019 her 

Orion Pharma A/S | Ørestads Boulevard 73, 2300 København S | Danmark | Tel: 8614 0000 | opdk@orionpharma.com
© 2019 Copyright Orion Pharma A/S - Review: July 2019 EASYH-400
Persondata og cookies Kontakt Orion Corporation 2021